Imprægnering til regntøj, sko og telte

Hvad er imprægnering, og hvad kan den?

Imprægnering er en behandling, der gør en overflade vandafvisende, så vand perler af i stedet for at trænge ind. Det gælder både tekstil, læder, træ, sten og beton. Behandlingen lægger sig enten som en film på overfladen eller trænger ind i materialet og ændrer, hvordan det opfører sig over for vand og snavs.

Det er vigtigt at forstå forskellen på imprægnering og vandtæthed. En imprægneret jakke er ikke vandtæt i sig selv — det er membranen eller belægningen i stoffet, der holder vandet ude. Imprægneringen sørger for, at yderstoffet ikke suger vand og bliver tungt og koldt. På samme måde gør en imprægnering af en terrasse ikke træet uigennemtrængeligt, men bremser optagelsen af vand betydeligt.

Hvilke typer imprægnering findes der?

Produkterne inddeles først og fremmest efter, hvad de skal bruges på, og hvordan de påføres:

• Spray — sprøjtes på tørt eller fugtigt materiale. Den mest udbredte type til tøj, sko og møbler.
• Wash-in — hældes i vaskemaskinen og behandler hele beklædningsgenstanden ensartet.
• Væske til påstrygning — påføres med pensel, rulle eller lavtryksprøjte. Bruges til træ, sten og fliser.
• Voks og fedt — til læder og voksbehandlede tekstiler, hvor der skal tilføres fedtstof.
• Trykimprægnering — udføres på fabrik, hvor træet gennemtrænges af konserveringsmiddel under tryk. Kan ikke gøres derhjemme.

Vær opmærksom på, at ordet imprægnering bruges om vidt forskellige ting. Et produkt til teltdug og et produkt til en terrasse har intet med hinanden at gøre, selvom de hedder det samme på hylden.

Spray eller wash-in — hvad skal du vælge?

Til beklædning står valget typisk mellem de to. Spray behandler kun ydersiden, hvilket er en fordel ved åndbare regnjakker med membran: du bevarer stoffets evne til at lukke fugt ud indefra, fordi indersiden ikke behandles.

Wash-in er lettere og mere ensartet, særligt på store eller uregelmæssige ting som soveposer og foret tøj. Til gengæld behandler den også for og inderside, hvilket kan gøre nogle membranjakker mindre åndbare. Tommelfingerreglen hos de fleste producenter er derfor: membran og skaljakke får spray, mens uforede, membranløse tekstiler tåler wash-in.

Imprægnering af regntøj, skaljakker og membranstoffer

På skaljakker sidder der fra fabrikken en vandafvisende overfladebehandling, ofte kaldet DWR. Den slides af med tiden, og resultatet er ikke, at jakken bliver utæt, men at yderstoffet begynder at suge vand. Det opleves som en jakke, der føles klam indvendigt, selvom membranen stadig virker.

Første tegn er, at vandet holder op med at perle og i stedet lægger sig som mørke, våde felter på skuldre og overarme. Det er tidspunktet at genimprægnere. Vask jakken først — snavs og sæberester forhindrer, at en ny imprægnering binder ordentligt. Mange produkter aktiveres desuden af varme, så et vip i tørretumbleren eller et strygejern på lav varme med klud imellem kan være nødvendigt. Følg altid vaskeanvisningen i genstanden.

Imprægnering af sko og støvler: læder, ruskind og tekstil

Fodtøj er der, hvor materialevalget betyder mest. Glat læder tåler både spray og fedtbaserede produkter, men fedt og voks kan gøre læderet mørkere og blødere — det er ønskeligt på arbejdsstøvler, men sjældent på pæne sko.

Ruskind og nubuck skal have imprægneringsspray beregnet netop til det. Fedt ødelægger den ru overflade og giver blanke, mørke pletter, der ikke kan rettes. Tekstilsko og løbesko med mesh behandles med almindelig tekstilspray, men her holder imprægneringen kortere, fordi materialet er mere åbent og udsat for slid.

Rækkefølgen betyder noget

Rens skoene, lad dem tørre helt, imprægner, og lad dem tørre igen, før de bruges. Imprægnering oven på snavs låser snavset fast og virker dårligere.

Imprægnering af telte, markiser og udendørs tekstiler

Teltdug, markiser, havemøbelhynder og parasoller udsættes for både vand og UV-lys. Her findes der produkter, der både imprægnerer og indeholder UV-beskyttelse, hvilket giver mening, fordi solen nedbryder både stoffet og imprægneringen.

Store flader kræver meget produkt, og det er den hyppigste årsag til dårligt resultat: man køber én flaske til et helt telt og fortynder arbejdet ud, så laget bliver for tyndt. Vær også opmærksom på, at teltdugens sømme og tapede kanter er andre materialer end selve dugen og kan kræve særskilt behandling.

Imprægnering af træ, terrasse og facade

Til træ handler imprægnering om at bremse vandoptagelse, så træet ikke svulmer, revner og bliver angrebet af råd og svamp. Der er stor forskel på en ren, farveløs imprægnering, en olie og en træbeskyttelse med pigment — pigmentet giver samtidig UV-beskyttelse, som en klar behandling ikke gør.

Nyt trykimprægneret træ skal ofte tørre en periode, før det kan efterbehandles, og træet skal være rent og tørt ved påføring. Behandler du en terrasse i fugtigt vejr eller i stegende sol, når produktet enten ikke at trænge ind eller tørrer for hurtigt på overfladen. Læs producentens anvisning om temperatur og træfugt — den er ikke pynt.

Imprægnering af møbler, polstring og tæpper

Sofaer, stole og tæpper imprægneres primært mod pletter, ikke mod regn. Effekten er, at spildt væske får tid til at blive tørret op, før det trækker ned i fibrene. Det er en udsættelse, ikke en garanti.

Test altid på et skjult sted først — nogle stoffer skifter nuance eller får skjolder af imprægneringen. Det gælder især velour, uld og naturmaterialer. Har du et møbel med producentens egen plejeanvisning, så følg den, da forkert behandling kan påvirke reklamationsretten.

PFAS og fluorfri imprægnering — hvad betyder det?

Traditionelt har mange vandafvisende behandlinger bygget på fluorforbindelser, der samlet kaldes PFAS. Stofferne er meget effektive mod både vand, olie og snavs, men de nedbrydes ekstremt langsomt i naturen og er derfor under skærpet regulering i EU. Mange producenter har omlagt til fluorfrie produkter, der ofte markedsføres som PFC-fri eller PFAS-fri.

Fluorfri imprægnering afviser vand fint, men er typisk mindre effektiv mod olie- og fedtbaseret snavs, og den skal ofte fornyes oftere. Skal du bruge produktet på arbejdstøj med oliesnavs, er det værd at vide. Til almindeligt regntøj, sko og telte er forskellen for de fleste til at leve med.

Hvor meget skal du bruge? Dækkeevne og mængde

Producenten angiver som regel, hvor stort et areal en flaske rækker til, eller hvor mange genstande der kan behandles. Det er et af de vigtigste tal at kigge på, fordi det afgør, om købet er billigt eller dyrt i praksis.

Til træ og fliser er dækkeevnen stærkt afhængig af underlaget: gammelt, tørt træ og porøs beton suger langt mere end et tæt, nyere materiale. Regn med at bruge mere end angivet på sugende overflader, og køb hellere lidt for meget end for lidt — et halvt lag er tæt på ingenting.

Sådan imprægnerer du rigtigt

Forberedelsen afgør resultatet. Uanset materiale gælder nogenlunde samme fremgangsmåde:

1. Rens overfladen for snavs, alger, fedt og gamle behandlingsrester.
2. Lad den tørre helt, medmindre produktet udtrykkeligt skal på fugtigt materiale.
3. Test på et skjult sted, hvis der er risiko for misfarvning.
4. Påfør et jævnt lag i den mængde, producenten angiver — ikke et tykt lag ét sted.
5. Tør overskydende produkt af, hvis det ikke trænger ind.
6. Lad det hærde det anbefalede stykke tid, før tingen bruges igen.

Hvor længe holder en imprægnering?

Ingen imprægnering holder evigt. Levetiden afhænger af slid, vask, sol og hvor meget vand materialet udsættes for. En skaljakke, der bruges dagligt, mister sin vandafvisning langt hurtigere end en, der hænger i skabet. En terrasse på sydsiden slides hurtigere end en i skygge.

Frem for at gå efter et interval er det mere præcist at kigge på materialet: perler vandet stadig af, holder behandlingen. Trækker vandet ind og laver mørke pletter, er det tid til en ny omgang. Hyppigere, tynde behandlinger giver som regel et bedre resultat end sjældne, tykke.

Sikkerhed ved imprægneringsspray

Imprægneringsspray skal bruges udendørs eller i et meget godt ventileret rum. Findelte dråber kan indåndes dybt ned i lungerne, og det er netop derfor produkterne bærer advarsler mod indånding af aerosol. Brug ikke sprayen i et lukket badeværelse eller i en garage med lukket port.

Læs advarselsmærkningen på emballagen, brug eventuelt handsker og åndedrætsværn ved større arbejder, og hold børn og kæledyr væk, mens du sprayer og mens tingene tørrer. Mange produkter er desuden brandfarlige — hold dem væk fra åben ild og opbevar dem køligt.

De faldgruber, der ødelægger en imprægnering

• At købe et universalprodukt til en opgave, der kræver et specifikt — fx fedt på ruskind.
• At imprægnere oven på snavs og dermed låse snavset fast.
• At købe for lidt til store flader som terrasser og telte.
• At tro, at en imprægnering kan gøre et utæt materiale vandtæt.
• At springe varmeaktiveringen over på tøj, hvor produktet kræver det.
• At arbejde i regn, kulde eller direkte sol, hvor produktet ikke kan hærde.

Ofte stillede spørgsmål om imprægnering

Kan man imprægnere for meget?

Ja. På tekstil kan et for tykt lag gøre stoffet klamt og mindre åndbart, og på træ kan overskydende produkt blive klistret, hvis det ikke tørres af. Følg mængdeangivelsen.

Skal tøj vaskes før imprægnering?

Ja, næsten altid. Sæberester og snavs forhindrer, at behandlingen binder til fibrene. Vask efter tøjets egen anvisning, og undlad skyllemiddel.

Kan man imprægnere om vinteren?

De fleste produkter kræver en minimumstemperatur for at hærde. Udendørs arbejde med træ og fliser bør vente på mildt, tørt vejr, mens tøj og sko sagtens kan behandles indendørs i et ventileret rum.

Er imprægnering nødvendig på nyt tøj?

Nyt regntøj har normalt en behandling fra fabrikken. Køb først imprægnering, når vandet holder op med at perle af.